STIFTELSE AF SELSKAB
– vi hjælper dig hele vejen med stiftelse af ét eller flere selskaber
– vi hjælper dig hele vejen med stiftelse af ét eller flere selskaber
Overvejer du at starte virksomhed og ønsker at stifte et selskab, står vi klar til at hjælpe dig trygt og effektivt igennem hele processen. Hos os får du juridisk rådgivning med fokus på dine behov og en løsning, der matcher dine fremtidsplaner.
At stifte et selskab indebærer en række juridiske og praktiske trin, som skal håndteres korrekt. Vi har stor erfaring med selskabsstiftelser og kan sikre, at alt bliver gjort rigtigt fra start – uanset om der er tale om et ApS, A/S eller en anden selskabsform.
En af de vigtigste grunde til at vælge et kapitalselskab, som f.eks. et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), er den begrænsede hæftelse. Det betyder, at du som ejer som udgangspunkt ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Det giver en højere grad af sikkerhed i forhold til virksomhedens risici og kreditorers krav.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mange banker kræver personlig kaution ved eksempelvis finansiering, og i disse tilfælde kan du som ejer stadig risikere et økonomisk tab, hvis selskabet ikke kan opfylde sine forpligtelser.